DIV. INDLÆG

 

Nu vil jeg lige skrive et par ord om vores to dage ved Land og Fritid i Odder.

Jeg var meget spændt på hvor mange der ville dukke op; men det havde jeg ingen grund til. Der kom mange fra alle afdelinger i klubben, så I skal alle have tak for den store opbakning.  Så er det dejligt at arrangere noget.

Det var to dejlige dage med mange der kom og kiggede på og lige ville prøve deres evner.

Vi startede lørdag morgen med at få rundstykker og kaffe ved læsserampen, derefter gik alle i gang med at vise hvad de kunne med deres hund.

Der blev gået til den med megen iver og det var dejlig at se, hvor mange var der fra kl. 9 til 13 (lang træningsdag). Håber alle føler at de har ydet noget og fået noget med hjem.  Jeg var personlig glad for se lydighedsfolkene for dem ser jeg jo ikke ret meget til.

 Søndag startede med regn; men det stoppede ret hurtigt og det var vi glade for. Vi gik og sultede helt til kl.10 før vi fik rundstykker og så blev der gået til biddet.

Ikke så mange mennesker søndag men vi fik da dagen til at gå.

Jeg skal lige huske at sige at Land og Fritid var meget glade for det som der var blevet gjort, og der havde været megen positiv omtale fra publikum, så det kan vi være stolte af.

Mange tak for at I bakkede op.  Jørn
 
Mona's indlæg fra DM 2010 link

DGI. Landsdelsmesterskab stævne, anden del i Randers den 10-10-2010.

                                                                                                 

Her med lidt om, hvorfor jeg ikke kan få armene ned efter sådan en skøn søndag. Jeg er rigtig stolt af at være medlem af DCH Tranbjerg en hel eventyrlig dag.

Jensen blev nr.3 i Landsdelsmesterskabet i agility, begynder, så her var en overraskelse. Det blev jeg meget glad for; men det skal jo ikke handle kun om Jensen. Der var mange fine resultater i rally og agility.

Rally begynder ryddede bordet nr. 1-2-3 ved stævnet; men det var ikke nok Vi tog også plads nr. 1-2-3 i Landsdelsmesterskabet. Det var slet ikke til at forstå, to med max point 100, og så kom vores medlemmer ellers med 99-98-97 point det var bare super.

Som speakeren sagde, så er der en fra Tranbjerg-Tranbjerg Tranbjerg. Det lød meget dejligt i mine ører, og jeg hørte også nogen der talte om, at bedømmeren var lige ved at græde, så flot og hurtig en af hundene gik. Han havde ikke set noget så skønt før.

Nå det var lidt om Rally. Nu noget om Agility og de lå ikke bagefter med at komme op og få præmier. En havde en sækkevogn og hjælper med for at bære alle præmierne.  Jeg kan på nuværende tidspunkt ikke huske, om vi fik en eller to Landsdelsmestre men der var mange 2-3 pladser.

Der var også mange 1-2og3 placeringer i agility; men jeg kan ikke huske hvor mange det blev til. Det var helt overvældende så mange gange Tranbjerg blev nævnt. Hurra- Hurra- Hurra.

                                                                Jørn Laursen.